Krig eller kærlighed?

På få år har forbrugerne vist, at de vil noget helt andet end det, dagligvarehandelen gennem de seneste 50 år har tilbudt dem.

De bruger flere penge på mad og drikke, men de gør det ikke i supermarkedet. I stedet vokser omsætning i torvehaller, take-away, street-food, restaurantkæder og måltidskasser. Væksten er altså på løsninger, der gør vores hverdag lettere, spændende og smagfuld. Og de bruger resten på Apple, Netflix og rejser.

Derfor undrer det mig, at vores branches svar på denne udvikling er ”Priskrig-retorikken”, hvor man giver prisen hovedrollen med mere eller mindre dubiøse prisbudskaber og -sammenligninger.

Selvfølgelig skal priserne basalt set være konkurrencedygtige. Og en væsentlig del af forbrugerne er optagede af pris.

Men vi lever i en tid, hvor knaphed på tid spiller en større faktor end i 70erne, 80erne og 90erne, hvor knaphed på penge gav gyldne tider for discount og laveste fællesnævner.

Derfor er der ingen grund til at gå derned igen.

Priskrig og butiksdød er nogle af de hyppigst anvendte ord, når man læser om den branche, jeg arbejder i.

Det er mærkeligt, for det vi beskæftiger os med, er noget af det, der skaber mest glæde, mest kvalitet i hverdagen. Vi sælger fødevarer, som vores kunder nyder, både alene og sammen med mennesker, de holder af. Det er en kilde til samvær, livsnydelse og glæde. Men vi bliver alligevel ved med at sælge det med kold krigsretorik.

Vi har valgt at forsøge at fjerne den ensidige fokus fra pris og skabe større interesse for bedre råvarer, nye løsninger, der skal gøre hverdag og fest lidt mere spændende for danskerne. Vi har fået flere hundrede lokale varer ind, vi har sammen med leverandører udviklet helt nye produkter, gjort mere ud af økologien og åbnet afdelinger for måltidsløsninger, der smager godt på en travl hverdag.

Meget er gået rigtigt godt, og endnu mere er på vej. For danskerne køber langt flere lokale varer, langt mere økologi og langt flere færdige måltidsløsninger i en lødig kvalitet. Det er en god udvikling, som vi hellere vil bidrage til – end til om den samme frosne pizza koster en kr. mere eller mindre.

Derfor siger jeg nej tak til krig og ja til kærlighed. For jeg tror fortsat på, at vi alle får et rigere liv, hvis vi satser på kvalitet frem for laveste fællesnævner.

PS: Tip til alle forbrugere. Tjek prisen, sammenlign gerne selv og vær skeptisk over krigsretorikken… (selv om man – indrømmet – let kan lade sig forføre af de meget charmerende tæskereklamer…) For der vil hele tiden findes varer, hvor vi er billigere, ligesom der findes varer, hvor en af vores konkurrenter er billigere.

3 responses to “Krig eller kærlighed?

  1. Mig bekendt er danskerne et brødspisende folk, men jeg har ikke fornemmelsen af, at der er nogen kæde, som har taget ejerskab for den kategori,

    1. Heldigvis lærer danskerne at spise mindre brød med tiden.. Det er ikke inn at spise leverpostejmadder og det er bestemt heller ikke sundt.. Brød var en nem måde at få et solidt måltid på, i en tid hvor man arbejdede som en hest hver dag. I dag sidder vi meget ned og det giver helt andre behov. I mine øjne skal brød være en luksusting ved særlige anledninger. Vi bliver syge af den kombination af store mængder stivelse og protein. Vi kan simpelthen ikke fordøje det og det er med til at sænke livskvaliteten for rigtig mange mennesker. Jeg håber at Coop vil forsøge at fremme grøntsager i stedet for brød i danskernes hverdag.
      Venlig hilsen Kostvejleder Lea Lind

  2. Til Peter Høgsted. Jeg handler i brugsen, fordi der i vores familie er en årelang tradition derfor. Og jeg handler de produkter, der passer til min husholdning og vore behov.
    Jeg ønsker ikke indblanding fra min brugs i mine valg af produkter.
    Det vil være en svær beslutning at skifte indkøbs foretning, men jeg ønsker et sted at handle dagligvarer, ikke en politisk forening , der forsøger at fortælle mig ,hvad jeg skal købe, spise og mene.
    Fokuser på det i er bedst til: at sælge os de varer vi ønsker. Og lad mig beholde min store kærlighed til Brugsen.
    Mvh Susanne Hill-Madsen. Jylland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *